Ny analyse: Hver femte dansker indrømmer, at de snyder foran i køen
Danskerne har den bedste kø-kultur i Skandinavien. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra SAS. Men undersøgelsen viser også, at mere end hver femte dansker indrømmer, at de er gået foran i køen, og at mere end ni ud af ti irriterer sig over, når andre gør det.
Danskerne er kendt for at have og gå op i en god og velordnet kø-kultur. Derfor er det ikke så overraskende, at ni ud af ti irriterer sig over, når nogen går foran i køen. Men hver femte indrømmer nu, at de selv er gået foran i en kø. Heldigvis kan danskerne bryste sig over at have en noget bedre køkultur end både svenskerne og nordmændene. Mens 22 procent af danskerne er gået foran i køen er 40 procent af nordmændene og 47 procent af svenskerne gået foran i en kø. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra SAS lavet af Infomedia gennem Norstats onlinepanel.
SAS har testet, hvad der sker, når nogen sniger sig foran i køen til sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Se filmen her: https://youtu.be/3R9b6P2xtZQ.
Undgå køer til sikkerhedskontrollen i lufthavne
I køen til sikkerhedskontrollen er der heldigvis endnu færre danskere, der går foran i køen, men det er ikke danskernes yndlingsbeskæftigelse. Selvom det kun er seks procent, der står ved, at de er gået foran i køen til sikkerhedskontrollen, så synes hver anden, at det er irriterende at stå i kø i sikkerhedskontrollen, mere end hver tredje synes, at man bruger for lang tid på det (38%), og 82 procent irriterer sig over, når andre går foran. Heldigvis kan danskerne glæde sig over, at man med SAS Plus kan springe den lange kø over og gå igennem Fast Track.
– De fleste kender det at stå i en lang sikkerhedskø. Man har det varmt, slæber på tasker og jakker, og man bliver utålmodig. Derfor har SAS Fast Track. Det er en fordel for dem, som ønsker at komme hurtigere igennem de lange køer til sikkerhedskontrollen. Hvis man ikke har adgang til Fast Track, og man enten ikke har tid eller tålmodighed til at stå i køen til den almindelige sikkerhedskontrol, så findes der egentlig kun et andet alternativ, og det er at snige sig foran, og vores undersøgelse viser, at det ikke er en populær løsning, siger Mariam Skovfoged, Pressechef i SAS.
Rejsende får adgang til SAS Fast track, hvis de flyver på SAS Plus, SAS Business eller hvis de er EuroBonus Guld eller diamant-medlem. Netop nu har SAS en stor Plus-kampagne med priser på SAS Plus inden for Europa, Skandinavien og indenrigs startende fra 300 DKK ekstra.
Du kan læse mere om SAS Plus kampagnen her: www.sas.dk/sasplus
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen baserer sig på et repræsentativt udsnit af befolkningen i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge. For at sikre at udsnittene er repræsentative udgøres stikprøverne af respondenter tilfældigt udtrukket af Norstats onlinepanel.
For at generalisere til en større population af henholdsvis danskere, svenskere og nordmænd er stikprøverne baseret på godt 1.000 respondenter i hvert land. Danmark: 1007, Sverige: 1000 og Norge 1003.
Nøgleresultater:
Køer generelt
– 22 procent af danskerne har sneget sig foran i køen, mens 40 procent af nordmændene og 47 procent af svenskerne har sneget sig foran.
– 92 procent at danskerne irriterer sig over andre, der sniger foran i køer.
– 30 procent af danskerne, som flyver fem gange eller flere om året, har sneget foran i en kø
Køen til sikkerhedskontrollen i lufthavne
– 49 procent af dansker synes det er irriterende at stå i kø til sikkerhedskontrollen i lufthavne.
– 38 procent af danskerne synes, man bruger for lang tid i sikkerhedskontrollen.
– 6 procent af danskerne er gået foran i køen til sikkerhedskontrollen
– Hver femte dansker, der flyver fem gange eller mere årligt er gået foran i sikkerhedskontrollen i en lufthavn.
– 82 procent af danskerne irriterer sig over folk, der går foran i sikkerhedskontrollen.
For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAS presseafdeling +45 32 32 31 35
Latest news
...