Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS bedst på indenrigs og charter

October 8, 2010 14:02

Kunderne og branchen har kåret SAS til årets bedste indenrigsflyselskab og bedste charterselskab. Priserne blev uddelt i aftes ved Danish Travel Awards og prisen for bedste indenrigsflyselskab fik SAS i konkurrence med Cimber Sterling og Norwegian. Prisen for bedste charterselskab vandt SAS foran Thomas Cook Airlines og JetTime.”Konkurrencen – især på dansk indenrigs – er benhård. Derfor er vi meget stolte over, at kunderne igen har valgt os og derigennem anerkender den høje kvalitet og service, som SAS står for. Vi har en punktlighed, der i øjeblikket ikke bliver overgået af noget andet flyselskab i verden, og arbejder konstant på at indfri kundernes forventninger og gøre rejsen med SAS så enkel og effektiv som muligt. Samtidig er det endnu et tegn på, at vores produkt er konkurrencedygtigt i et meget presset marked, ” siger Per Møller Jensen, VP Brand, Marketing & Euro Bonus i SAS.

Det er tredje år i træk  SAS bliver kåret til årets bedste indenrigsflyselskab og tredje gang på fire år, at prisen for bedste charterselskab lander hos SAS.For yderligere oplysninger:
Per Møller Jensen, VP Brand, Marketing & Euro Bonus i SAS, tlf: 3232 3290

Latest news

We at SAS use cookies to optimize our websites for your needs. By accepting you consent to cookies being used. If you want to find out more or disable cookies, please click here