SAS bestiller 30 nye Airbusfly
– Rettelse lavet i beløb og telefon. nr.-
SAS Group afleverer i dag en ordre på 30 nye Airbus A320neo fly med mulighed for yderligere 11 af samme slags. Det første fly forventer SAS at sige velkommen til i anden halvdel af 2016 – og det sidste Airbus A320neo fly forventes at være leveret i løbet af 2019.
”Denne ordre på de kommende og nye Airbus 320 fly er et markant og betydningsfuldt skridt mod harmonisering og fornyelse af vores flyflåde. Valget af denne flytype vil betyde, at vi fra 2016 vil operere med markedets mest miljøvenlige og effektive kort – og mellemdistance fly”, siger Göran Jansson, Deputy President & CEO.
”Airbus er glade for SAS beslutning om at strømline flåden med vores miljøeffektive A320neo fly”, siger John Leahy, Airbus Chief Operating Officer, Customers. A320neo er en videreudvikling af den succesfulde A320 – og kan tilbyde den nyeste udvikling indenfor brændstofbesparende teknologi. A320neo er et naturligt valg for SAS og vil passe godt til de Airbus fly, SAS allerede har.
SAS har tidligere annonceret, at flyflåden skal harmoniseres. Fra 2015 vil SAS kort – og mellemdistance flyflåde bestå af to flytyper: Airbus A320 familien i København og Boeing 737NG i Stockholm og Oslo.
Indtil den første Airbus A320neo bliver leveret i anden halvdel af 2016, erstattes MD80 i København af leasede Airbus A320. Airbus A320neo er attraktive på markedet, og SAS Group forventer at finansiere de nye fly via en kombination af leasing og lån.
SAS erstatter MD80 flåden i Stockholm med leasede Boeing 737NGs – de fly er på plads i løbet af 2013. Samtidigt udfases 737 Classic i Oslo i løbet af 2014 og erstattes også af Boeing 737NGs.
Når et fly af den nuværende Airbus A320 familie bliver erstattet af en Airbus A320neo vil brændstofforbruget og CO2 udledningen per available seat kilometers reduceres med 15 %. Brændstofforbruget og CO2 udledningen per available passenger kilometers falder med mere end 20 %, når en MD80 erstattes af en Boeing 737NG eller et fly fra Airbus familien af samme størrelse.
Totalt betyder det, at SAS flyflåde bliver fuld konkurrencedygtig både i forhold til miljøet, kunde komfort og omkostninger.
SAS har valgt CFM LEAP-X1A motorer til A320neo. CFM er verdens største udbyder af motorer, og er i dag SAS største motorleverandør. CFM har kunnet tilbyde de mest fordelagtige løsninger. CFM er et samarbejde mellem Snecma (Safran Group) og GE Engines.
Baseret på Airbus` priser og før rabat lyder ordren på ca. 18 milliarder svenske kroner.
For yderligere information kontakt venligst:
Sture Stølen, Head of SAS Group Investor Relations tlf: +46 70 997 1451.
Lars Andersen Resare, Director Environment & CSR tlf: + 46 70 997 2346
Fakta om Airbus A320neo (New Engine Option)
I andet halvår af 2015 kan Airbus tilbyde Airbus A320neo, som er en ny version af A320 familien. Airbus A320neo får en nyudviklet motor, og forbedret aerodynamik ved at ændre på vingernes profil, som betyder bedre udnyttelse af brændstof, større rækkevidde og alt i alt et mere miljøvenligt fly.
Når man sammenligner med SAS eksisterende Airbus A319 og A320, vil A320neo yde med 15 % lavere brændstofforbrug og 15 % lavere CO2 … De nye motorer betyder også 10 % lavere kvælstof udledning og reduceret støjgener. Støjniveauet i lufthavnene vil reduceres med omkring 50 %.
Markedsprisen for en Airbus A320neo ligger på ca. 90 millioner USD.
SAS modtager den første A320neo i anden halvdel af 2016.
Latest news
...