Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS sænker prisen

May 15, 2012 12:01

Den prisvindende billettype Economy Extra bliver billigere på rejser i Europa. SAS’ kunder får dermed billigere adgang til små luksusfordele, når de rejser: Fast Track, lette måltider og mulighed for ombookning vil øge kundernes komfort og minimere deres tidsforbrug.SAS sætter nu fokus på billettypen Economy Extra. Billetprisen, dvs. før skatter og afgifter, bliver sat ned med op til 40 % på mere end 40 europæiske destinationer fra Københavns Lufthavn.

– Når vi reducerer billetprisen på Economy Extra er det for at give flere adgang til disse billetter. Vi ser lidt forskellige tendenser omkring kundernes indkøb af flybilletter i øjeblikket. Der er fortsat krav om at købe så billige billetter som muligt, men det indebærer ofte mindre komfort, og vi mærker nu, at flere efterspørger fordele og fleksibilitet, siger Per Møller Jensen, vice president for brand, marketing og EuroBonus i SAS.

Economy Extra ligger et niveau over de billigste billetter, Economy. Forskellen på de to billettyper er hovedsagelig tid og komfort: Med Economy Extra slipper kunderne hurtigere gennem sikkerhedskontrollen via SAS’ Fast Track. Kunder, der har købt en Extra-billet, får desuden fleksibel ombookning, optjener flere EuroBonus-point samt får et let måltid på rejsen.

– Economy Extra har især været attraktivt blandt forretningsrejsende, der har behov for fleksibilitet omkring billetten og rejsetiden. Med lavere priser på disse billetter vil flere fritidsrejsende også få glæde af Economy Extra, vurderer Per Møller Jensen.

Gennemsnitlig vil prisreduktionen være på 25 %. En returrejse København-Paris vil fx blive sænket med 32 % til 4170 kr.

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35

Latest news