SAS videreudvikler fremtidens WiFi-tjenester
I dag styrker SAS sit WiFi produkt ombord med en ny startside, der indeholder digitale indholdstjenester for alle passagerer uden ekstra betaling.SAS lancerer første version af en ny WiFi startside med kundetilpasset indhold i form af tjenester og underholdning. SAS har valgt at samarbejde med velkendte partnere så som Dagens Nyheter, Dagens Næringsliv og International Herald Tribune. Kunderne kan også lytte til podcast, den første tilgængelige podcast er svensk radios profiler Alex Schulman og Sigge Eklund i programmet Alex & Sigges.
Fra startsiden kan kunderne desuden få adgang til SAS’ hjemmeside, rejsetips, crowdsourcing-platformen My SAS Idea og EuroBonus-shoppen. Kunder kan også tilkøbe internetadgang. Internetadgang er fortsat uden ekstra betaling for kunder på Economy Extra og Business samt EuroBonus guldmedlemmer.
I samarbejde med kunderne kommer SAS til at videreudvikle indholdet på startsiden. Det sker via crowdsourcing-platformen My SAS Idea (http://mysasidea.flysas.net/).
– Den tjeneste, vi præsenterer i dag, er første skridt på vejen mod vores fremtidsvision for SAS WiFi. På sigt kommer den til at indeholde individualiseret underholdning i form af musik, film, spil, shopping og en masse andet, som kunderne sætter pris på. Fra My SAS Idea får vi ideer fra vores kunder, som kan bidrage til arbejdet med at udvikle fremtidens tjenester ombord. På den måde sikrer vi, at indholdet præcis bliver så kundeorienteret og nyskabende, som vi ønsker, siger Philip Wågnert, chef for produktudvikling i SAS.
Ved udgangen af januar vil startsiden være tilgængelig fra alle SAS-fly med WiFi. SAS installerer i første omgang WiFi på Boeing 737-800, som primært flyver fra baserne Oslo og Stockholm. Læs mere her (http://www.flysas.com/wifi).
For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35
Latest news
...