Den danske stat vælger SAS på 145 ruter
I en ny aftale med staten er SAS blevet valgt til at flyve på 145 ruter, og på 89 af disse er SAS desuden udpeget som eneleverandør. SAS har det bedste rutenetværk til, fra og rundt i Skandinavien og har kvalificeret sig på baggrund konkurrencedygtige priser.
Statens og Kommunernes Indkøbscentral (SKI) har netop offentliggjort udfaldet af udbudsrunden for rammeaftalen for flyrejser.
Flytransporten af ansatte i staten kommer i udbud ca. hver fjerde år, og SAS har i år budt på mange ruter. Ud af 488 mulige ruter bød SAS på 156 og har fået 145. Det er flere ruter end SAS havde i den tidligere aftale, og understreger, at SAS har et konkurrencedygtigt produkt.
– Jeg er rigtig stolt. Udfaldet viser, at SAS virkelig har noget at komme med, når det gælder et pålideligt og effektivt rutenetværk ud i verden. Vi har budt ind med vores egne direkte og one-stop ruter ligesom vi også kan tilbyde ruter til destinationer i vores alliancepartners netværk – og alle delene er attraktive for den danske stat, siger salgschef Mette Krath, SAS.
SAS har med den nye aftale både indenrigs, europæiske og oversøiske ruter med, og har fået en stor andel af de europæiske og skandinaviske ruter og som noget nyt norsk indenrigs. Desuden er SAS valgt på visse oversøiske ruter, hvor de rejsende vil opleve fly med helt nye kabiner fra starten af 2015.
– Vi har budt med omtanke og kvalificeret os med konkurrencedygtige priser. Derfor får danske statsansatte nu rigtig mange SAS ruter at vælge mellem, og vi ser frem til at levere den enkle og velkendte SAS oplevelse, siger Mette Krath.
Se det fulde resultat af udbudsrunden her
For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35
Latest news
...