SAS første nye langrutekabine i luften
SAS forbedrer langruteflåden med nyt design, nye sæder, nyt underholdningssystem og wi-fi. Det første ombyggede fly kommer i luften i midten af februar 2015 og vil give SAS kunder en helt ny oplevelse på de lange flyvninger. Arbejdet med at blive klar kan følges bag kulisserne på scandinaviantraveler.com
SAS’ Airbus 330-fly Erik Viking er i slutfasen af en omfattende renovering, der skal forny hele kabinen. Det er startskuddet til en større investering, hvor syv eksisterende fly i langruteflåden bygges om sideløbende med, at nye fly kommer til i løbet af efteråret 2015.
Flyene ombygges løbende, hvilket gør, at de fleste fly vil have nye kabiner i slutningen af året. Erik Viking kommer i første omgang til at flyve mellem København og USA. Det næste ombyggede fly forventes at være i luften i slutningen af marts og kommer først og fremmest til at flyve mellem Stockholm/Oslo og USA.
– Vi glæder os meget til snart at kunne præsentere de nye kabiner for vores kunder. Det kommer til at betyde et kæmpe løft for SAS, og det vil give vores kunder en helt ny rejseoplevelse, siger Eivind Roald, Executive Vice President Commercial hos SAS.
I efteråret 2014 blev livsstilsmagasinet Scandinavian Traveler lanceret både som inflight blad og i digital version. Arbejdet med at blive klar med den nye kabine og andet eksklusivt materiale bag kulisserne vil løbende være tilgængeligt på www.scandinaviantraveler.com/newcabin, indtil første fly står klar. Der vil hver dag blive uploadet nye artikler, billeder og film med information om, hvordan arbejdet skrider frem. Og som det første fly på Twitter, kommer Erik Viking selv med opdateringer om processen på: https://twitter.com/sas_viking
– Mange af vores kunder har både stor interesse i og høje forventninger til vores nye kabiner, og vi vil selvfølgelig gerne dele, de fremskridt vi gør og vise, hvordan arbejdet skrider frem. Vi kommer for eksempel til at fortælle noget om, hvordan vi har arbejdet med designet, og hvordan vores frekvente rejsende har været med i tankerne bag alle beslutningsprocesser undervejs, siger Eivind Roald.
På www.scandinaviantraveler.com/newcabin er det fra og med i dag også muligt at finde en plan over, hvilke fly der skal ombygges og i hvilken rækkefølge, de bliver det. Det vil også være her, man kan se filmen ”Expectations”, hvor flere af deltagerne i ombygningsprojektet beskriver forventningerne inden lancering.
Fakta
SAS’ investering i langruteflåden
SAS meddelte i juni 2013, at planen er at forbedre hele langdistanceflåden de kommende år. Visse fly bygges om, og nye fly kommer til i efteråret 2015
Konkret indebærer forandringerne:
– Opgradering og ombygning af kabinerne på syv Airbus 330/340 fly.
– Fire nye Airbus 330-300 som bliver leveret i 2015 og 2016
– Otte nye Airbus 350-900 som bliver leveret fra 2018 og fremefter med option på seks yderligere fly.
Detaljer omkring nye kabiner
Trådløs internetopkobling er tilgængelig i hele flyet.
SAS Go
Konfiguration: 2-4-2
Pitch: 31”/32”
On-demand underholdningssystem med 9” HD-skærme
En stikkontakt per stolepar og egen USB-port
SAS Plus
Konfiguration: 2-3-2
Pitch: 38”
On-demand underholdningssystem med 12” HD-skærme
Egen stikkontakt og egen USB-port
SAS Business
Konfiguration: 1-2-1
Direkte adgang til midtergangen fra alle pladser
Helt flade senge med mindst 196 cm sengelængde
Stol med massagefunktion
On-demand underholdningssystem med 15” HD-skærme
Egen stikkontakt og egen USB-port
For yderligere information kontakt
SAS’ presseafdeling, 3232 3135
Latest news
...