Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

Nu introduceres SAS Plus Saver mellem Skandinavien og Europa – for rejsende som ønsker at rejse i SAS Plus, men som ikke behøver fleksibiliteten

June 22, 2016 07:00

For rejsende som foretrækker alle fordelene ved at rejse i SAS Plus, som eksempelvis adgang til Lounge og Fast Track, lancerer SAS nu et alternativ til en lavere pris, hvor kun gratis ombooking/afbestilling er fjernet fra billetten.

SAS fortsætter med at udvikle og forbedre sit tilbud til Skandinavien frekvente rejsende og tilbyder nu et supplement til de eksisterende produkter SAS Go, SAS Go Light og SAS Plus inden for Europa. SAS Plus Saver tilbydes på udvalgte ruter mellem Skandinavien og Europa.

Samtlige fordele i SAS Plus indgår med undtagelse af muligheden for gratis afbestilling og ombooking. Rejsende har dermed adgang til SAS Lounges, Fast Track, ekstra bagage, mulighed for selv at vælge sæde samt mad og drikke ombord.

– Vi ved, at mange af vores kunder efterspørger et alternativ, hvor alle fordele i SAS Plus indgår, men hvor man mod en lavere pris fravælger muligheden for gratis afbestilling og ombooking. Med dette nye tilbud får vores kunder større mulighed for at vælge det produkt, som passer netop deres behov, siger Stephanie Smitt Lindberg, Chef for produkt og kundeloyalitet i SAS.

Det nye tilbud mellem Skandinavien og Europa lanceres i første omgang som en test frem til den 30. september. SAS Plus Saver vil ikke være tilgængelig på indenrigs ruter eller ruter inden for Skandinavien. SAS Plus Saver tilbydes allerede i dag på SAS interkontinentale ruter.

Mere information findes på www.sas.dk/sasplussaver

For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAS’ presseafdeling +45 32 32 31 35

Latest news