Skip to main contentSkip to navigationSkip to search
Logotype

SAS live med ny hjemmeside

November 30, 2016 13:15

Som en del af SAS’ store investering i digitale løsninger, lancerer SAS nu ny hjemmeside – i første omgang i Danmark. Den nye hjemmeside er hurtigere, mere fleksibel og giver samtidig kunderne en mere personlig og smidig oplevelse.

Den nye hjemmeside, som findes på sas.dk, er udviklet og designet på baggrund af feedback fra de rejsende. Hjemmesiden er i et moderne og skandinavisk design i tråd med SAS visuelle identitet og samtidig tilpasset og optimeret til mobile devices. Sitet har flere nye funktioner, som gør bookingen mere brugervenlig og rejseoplevelsen mere personlig.

– Vi ved, at tid er afgørende for vores rejsende, og derfor fortsætter vi med at videreudvikle og styrke digitale løsninger, som gør rejsen enklere og mere smidig. Vi er allerede førende på dette område. Vores app er kåret som den bedste rejseapp i Europa, og derfor er vi glade for nu at kunne præsentere en ny mere brugervenlig og personlig hjemmeside, siger Eivind Roald, kommerciel direktør i SAS.

Flere nye features
Blandt de nye features, er en ny rejsebjælke, som gør det enklere at booke og håndtere rejsen gennem ”Explore”, ”Book”, ”Check-in” and ”My Trips” sektionerne. Andre nye features, som gør bookingen enklere, er geolokation og recent searches. Herudover kan de rejsende vælge og gemme deres foretrukne lufthavn, og hvis de logger in på sitet, vil de blive mødt af information, som er relevant for netop dem, samtidig med at deres personlige informationer, såsom telefon- og pasnummer tilføjes automatisk.

Lanceringen af den nye hjemmeside, er blot starten af SAS digitale platformtransformation. SAS fortsætter med at videreudvikle og styrke de digitale løsninger for at gøre rejsen enklere, smidig og personlig. Mange nye features for SAS’ frekvente rejsende og EuroBonus-medlemmer vil løbende komme til i det kommende år.

– Mere end halvdelen af vores rejsende booker deres rejse via vores digitale løsninger, og derfor er de helt afgørende del af rejseoplevelsen. Vi vil gerne give vores rejsende relevant og personlig information, når de er på farten, hvad enten det handler om, hvordan man kommer til lufthavnen, hvor lange køerne der er i sikkerhedskontrollen eller information om bagage. Her kommer blandt andet EuroBonus til at spille en afgørende rolle, siger Eivind Roald.

I begyndelsen af næste år lanceres den nye site i Sverige og Norge og i foråret på SAS øvrige markeder.

For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAS presseafdeling +45 32 32 31 35

About
Scandinavian Airlines carries more than 28 million passengers annually and is Scandinavia’s leading airline with close to 1000 daily flights to 127 destinations in 36 countries in Scandinavia, Europe, the U.S. and Asia. SAS is a member of Star Alliance™ and can together with 27 partner airlines offer more than 18,500 daily flights to 1,330 destinations around the world in over 192 countries. For more information, visit www.flysas.com

Latest news