SAS lancerer første del af nyt mad- og drikkekoncept
Nu lancerer SAS nye produkter inden for snacks og drikke på sine ruter inden for Skandinavien og Europa. Produkterne er en del af en større opdatering af SAS’ mad- og drikketilbud, hvor naturlige ingredienser og høj kvalitet fra lokale leverandører er i fokus. Konceptet er taget frem på baggrund af indsigt fra kunder og kabineansatte.
SAS udvikler nu sit servicekoncept og opdaterer tilbuddet ombord. Det nye cafe-sortiment er en del af et nyt mad- og drikke koncept, hvor SAS sætter fokus på funktionalitet, naturlige ingredienser og høj kvalitet fra lokale producenter samt flere og bedre valgmuligheder. Konceptet er taget frem på baggrund af dybdegående indsigt med både SAS’ kunder og kabinemedarbejdere.
– Vi ved, at mad og drikke er en vigtig del af rejseoplevelsen. Derfor er vi glade for at lancere et nyt mad- og drikkekoncept af høj kvalitet, hvor der også gennem serveringen og indpakning sættes fokus på at give vores rejsende en endnu bedre totaloplevelse. Vi begynder med cafevognstilbuddet, hvor vi nu hovedsageligt kommer til at tilbyde produkter fra skandinaviske brands, siger Gustaf Öholm, Head of onboard product and services.
Det nye snacks og drikke-tilbud består af premium produkter fra lokale leverandører. Mens favoritter fra store internationale brands fortsætter med at være en del af udvalget, så vil størstedelen være fra nogle af de bedste skandinaviske brands.
Blandt de nye snacks tilbydes nu Butter Cookies fra Tantens Bageri og Larssons Chips fra Sverige, Speedy Tom Chocolate fra Danmark samt Imsdal kildevand og Ringi æblejuice fra Norge. Det nye udvalg inkluderer også nye spiritus, som den danske Mikkeller Vodka, Mackmyra Whisky fra Sverige og Harahorn Gin fra Norge.
De nye snacks og drikke tilbydes på skandinaviske og europæiske flyvninger og er inkluderet i prisen på SAS Plus, mens det kan tilkøbes i SAS Go.
I slutningen af maj introduceres anden del af servicekonceptet, hvor friske råvarer, naturlige ingredienser, indpakning og serveringen er i fokus.
Det nye mad- og drikkekoncept er en del af SAS New Experience, hvor SAS også opgraderer sine korte ruter med nye fly, kabiner og højhastigheds-WiFi.
Udvalgte nyheder i det nye snacks- og drikkeudvalg
Mikkeller Vodka, Danmark
Harahorn Gin, Norge
Mackmyra Whisky, Sverige
Ringi Apple Juice, Norge
Imsdal Water, Norge
Speedy Tom Chocolate, Danmark
Larssons Chips, Sverige
Tantens Bageri Butter Cookies, Sverige
For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAS presseafdeling +45 32 32 31 35
Latest news
...