Rejs trygt med SAS
SAS har indført en række tiltag for at hindre smittespredning af coronavirus.
Sikkerheden for passagerer og ansatte er altid SAS’ højeste prioritet. Undersøgelser1 viser, at det er ekstremt få tilfælde af smitte, som kan spores tilbage til flyrejser, og SAS arbejder kontinuerligt på at bidrage til, at det forbliver sådan. Under coronakrisen har SAS indført en række tiltag for at begrænse spredningen af virusset under hele rejsen; fra billetten er booket til du ankommer til destinationen.
- Det bliver obligatorisk for alle passagerer over alderen 6 år at bære ansigtsmaske på alle SAS flyvninger fra d.18. maj til d.31. august.
- Alle fly bliver rengjort og desinficeret i henhold til nye rutiner, som er tilpasset den ekstraordinære situation
- Nye boardingrutiner sikrer bedst mulig afstand om bord. Passagerer med sæde bagerst boarder flyet først for at undgå at passere andre passagerer
- Alle ikke-nødvendige løse genstande er fjernet, for eksempel læsestof i sædelommen, puder, tæpper og bakker
- Ingen servering af mad ombord for at mindske kontakten mellem passagerer og personale
- Håndbagage er begrænset til et styk per passager
Rejserestriktionerne vil i høj grad fortsat påvirke luftfarten, men SAS er forberedt på at flere og flere har behov for at flyve.
- Gode rutiner for at begrænse smittespredning og ren tør luft ombord, gør flyet til en af de sikreste transportformer. Mange mennesker i Skandinavien er dybt afhængige af SAS og af flyet som transportmiddel. Man kan være helt tryg ved, at vi ser på alle forhold vedrørende sundhed og sikkerhed med største alvor, siger Mattias Hedrén, VP Safety & Security hos SAS.
SAS følger udviklingen nøje og samarbejder tæt med nationale og internationale myndigheder og eksperter for at sikre den bedst mulige overgang fra coronakrisen til en mere normal situation.
SAS foretager justeringer i takt med udviklingen, og det er ventet, at der kommer en harmonisering af myndighedsbestemte regler for international luftfart. I mellemtiden følger SAS branchestandarden parallelt med egne tiltag, som er i tråd med lokale myndigheders regler og retningslinjer.
SAS anbefaler alle rejsende at gøre sig bekendt med myndighedernes rejseråd og restriktioner. Mange lande kræver beskyttende ansigtsmaske i lufthavne og offentlig transport, så de rejsende bør sørge for at have ansigtsmasker nok til hele turen. God håndhygiejne er vigtig for at forhindre smittespredning, så tag gerne desinficerende håndrens med på rejsen. Syge eller personer med symptomer på smitte kan ikke rejse med fly og vil blive afvist ved boarding.
For mer information, se https://www.sas.dk/safe-travel/
Latest news
...