Lunar og SAS lancerer Skandinaviens første betalingskort med EuroBonus-point
De to skandinaviske virksomheder, Lunar og SAS, har indgået et nyt partnerskab. I dag lancerer de Skandinaviens første betalingskort, der gør det muligt at optjene EuroBonus-point på hverdagsindkøb fra turen i supermarkedet, morgenkaffen og sommerens oplevelser – uden at handle på kredit.
Stærk skandinavisk arv møder digital innovation i det nye partnerskab mellem to ikoniske skandinaviske brands. Kombinationen af Lunars innovative og brugervenlige bankapp med SAS' populære EuroBonus-program giver nu skandinaver adgang til det første skandinaviske betalingskort, hvor brugere kan optjene EuroBonus-point på daglige indkøb.
Med det nye debetkort optjener Lunars brugere automatisk EuroBonus-point, når kortet bruges. Det gælder alt fra dagligvareindkøb i supermarkedet til restaurantbesøg og oplevelser i Danmark, Sverige, Norge og i udlandet.
“Vi er stolte af at indgå et partnerskab med et så stærkt skandinavisk brand som SAS, da vores brugere får adgang til det nok mest attraktive bonusprogram i Skandinavien. Vi ønsker at bygge den bedste hverdagsbank i Norden for vores brugere, der gør det muligt for dem at tage smarte valg i hverdagen og få mest ud af deres penge. Partnerskabet er meget positivt for vores brugere, og det åbner op for en masse fordele," siger Ken Villum Klausen, Lunar Groups administrerende direktør og grundlægger.
"Med partnerskabet skaber SAS nye og spændende muligheder gennem vores populære EuroBonus-program. Samarbejdet med en skandinavisk partner som Lunar gør det muligt for vores medlemmer at optjene point i deres daglige liv via deres bankapp og betalingskort. Vi forventer en betydelig vækst for EuroBonus i hele Skandinavien, og vi ser frem til at engagere os med den yngre målgruppe, som Lunar effektivt har nået gennem sin digitale bankplatform," siger SAS' CEO, Anko van der Werff.
Det nye betalingskort er tilgængeligt for alle EuroBonus-medlemmer samt Lunar-brugere i Skandinavien. Hvis du ikke er EuroBonus-medlem, kan du nemt tilmelde dig SAS’ rejsefællesskab på sas.dk og åbne op for en verden af fordele, som giver adgang til alt fra SAS-flyvninger til hotelophold, opgraderinger og forskellige kvalitetsprodukter i SAS EuroBonus-shoppen. Hvis du ikke er Lunar-bruger, kan du tilmelde dig på få minutter gennem Lunar-appen - måske mens du venter på at gå om bord på dit næste fly.
Betalingskortet er tilgængeligt både som et fysisk og et digitalt kort, hvilket giver brugerne mulighed for at bruge det, hvor og hvornår det passer dem bedst. For hver 100 DKK brugt på kortet, optjener brugerne 8 EuroBonus-point. Nye Lunar-brugere modtager 3.000 velkomstpoint, og de første 10.000 brugere får 6.000 point.
Kortet kan bestilles via Lunars bankapp fra den 18. juni 2024.
Fakta
- Lunars nye betalingskort er tilgængeligt for alle i Skandinavien fra d. 18. juni.
- EuroBonus-programmet har op mod 8 mio. brugere, heraf 1 mio. i Danmark.
- Lunars nye betalingskort er et debetkort, som sikrer at pengene bliver trukket eller reserveret på brugerens Lunar-konto med det samme. Et debetkort er derfor godt for brugere, der ikke vil handle på kredit.
- Lunars nye betalingskort er gratis med Lunars Unlimited-pakke, men kan fås for et månedligt gebyr på 39 DKK i Lunars Standard, Light og Plus-pakker.
- Det nuværende EuroBonus-nummer forbindes til Lunar og allerede optjente EuroBonus-point bevares.
Om Lunar
Lunar er en digital udfordrerbank, der gør det enkelt for virksomheder og privatpersoner at håndtere deres økonomi, og giver dem kontrollen tilbage ved at bygge den bedste nordiske hverdagsbank. Lunar blev grundlagt i Aarhus og beskæftiger i dag 450 medarbejdere på tværs af Norden. I 2019 fik Lunar banklicens og er nu én af få banker med en nordisk bankplatform. Lunar har i dag mere end 900.000 privat- og erhvervskunder i Norden. www.lunar.dk
Om SAS
SAS, Skandinaviens førende luftfartsselskab, som har hubs i København, Oslo og Stockholm, flyver til destinationer i Europa, Nordamerika og Asien. Inspireret af vores skandinaviske arv og bæredygtige værdier, er det vores mål at være en drivende kraft inden for bæredygtig luftfart og overgangen til fly uden emissioner. Vi reducerer løbende vores CO2-udledning ved at anvende mere bæredygtigt flybrændstof; ved at investere i nye, brændstofeffektive fly; og ved at samarbejde med vores partnere om teknologisk innovation – for derved at bidrage til branchens mål om netto-nul CO2-emissioner i 2050. Ud over flytransport tilbyder SAS også ground handling, teknisk vedligehold og luftfragt. www.sas.dk
Læs mere om partnerskabet og bestil kortet her: https://www.lunar.app/dk/privat/sas-eurobonus
Downloads
Images
Latest news
...