SAS TILSLUTTER SIG SKYTEAM
· SkyTeam og SAS, Skandinaviens flag carrier, har signeret en Alliance Adherence Agreement, hvilket medfører at SAS tilslutter sig SkyTeam den 1. september 2024.
· SAS’ kunder vil kunne drage fordel af smidige produkter, samt nyde flere rejsemuligheder til destinationer, som ikke tidligere har været betjent.
· Alle EuroBonus-medlemmer vil drage fordel af at optjene og anvende point, mens Guld- og Diamant-medlemmer vil kunne nyde SkyPriority-tjenester og loungeadgang.
AMSTERDAM/STOCKHOLM, 29. APRIL 2024 – I dag markerer en vigtig milepæl, da SkyTeam og SAS officielt har signeret en Alliance Adherence Agreement (AAA) - et stort skridt på vejen mod SAS’ officielle tilslutning til den globale luftfartsalliance. SkyTeam og SAS vil skabe en problemfri overgang for alle kunder. Fra 1. september 2024 bliver SAS officielt en del af SkyTeam, hvilket giver alliancen den bedste adgang til skandinaviske hubs. Dette samarbejde vil styrke SkyTeams globale netværk og åbne op for nye destinationer, skabe bedre forbindelser, samt en smidig og forbedret kundeoplevelse for alle rejsende.
Fra det øjeblik SAS tilslutter sig SkyTeam vil EuroBonus-medlemmerne kunne nyde fordele på tværs af de fleste SkyTeam-luftfartsselskaber. EuroBonus Sølv-medlemmerne vil opnå SkyTeam Elite-niveau, mens Guld- og Diamant-medlemmerne vil opnå Elite Plus. Dette giver adgang til et netværk af 750+ lufthavnslounger og SkyPriority-tjenester ved otte kontaktpunkter i lufthavnen, herunder prioriteret check-in, boarding og bagagehåndtering.
SAS’ kunder vil kunne drage fordel af enkle forbindelser på tværs af SkyTeams 1060+ destinationer store netværk, der inkluderer favoritter såvel som tidligere ikke-betjente byer - især på tværs af Afrika, Latinamerika og Caribien. SkyTeam og SAS deler en vision om at skabe en værdifuld kundeoplevelse gennem kvalitetsprodukter, innovation og service.
Andrés Conesa, formand for SkyTeam, udtaler: "SAS deler SkyTeams vision om at levere en integreret og ansvarlig rejseoplevelse. Sammen med vores medlemmer arbejder vi på at sikre en smidig overgang for kunderne, fra det øjeblik SAS tilslutter sig vores alliance.”
Patrick Roux, CEO for SkyTeam, udtaler: "Vi er glade for officielt at kunne gøre det muligt for at SAS at tilslutte sig SkyTeam-alliancen. Med sit globale ry for pålidelighed, kvalitet og service passer SAS perfekt til SkyTeam. Vi fortsætter med at styrke vores kundetilbud, og vi ser vi frem til at være en del af deres fremtidige rejse."
Anko van der Werff, President & CEO for SAS, udtaler: "Vi er meget glade for nu at have nået denne afgørende milepæl i SAS' allianceovergang. EuroBonus-medlemmerne vil kunne nyde nye destinationer og fordele, som en del af SkyTeam-alliancefamilien. Det her markerer starten på en spændende fremtid for både kunder, partnere og medarbejdere. SAS’ kunder vil kunne drage fordel af SkyTeams stærke, globale tilstedeværelse i mange af verdens store hubs, samt alliancens fokus på strategiske partnerskaber og innovative bæredygtighedsinitiativer."
SkyTeam-medlemmer, der i dag flyver til SAS' hubs, er Air France, KLM, Delta Air Lines og Middle East Airlines.
Downloads
Images
Latest news
...